Hvornår er det halloween?
Halloween (udlandet) eller Allehelgensaften (Danmark) sker hvert år den 31 oktober.
Navnet kommer fra en sammentrækning af "All Hallows evening" - på dansk "alle helgernes aften".
I den danske folkekirkekultur har man også allehelgensdag, som er den første søndag i november. I kirlen bliver der tændt lys, fordi man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. Lysene bliver blandt andet sat rundt omkring på gravene på kirkegårdspladsen.
Traditionen, Halloween, er mest set i udlandet, især USA, hvor det er en kæmpe kulturoplevelse, da mange amerikanere går meget op i deres kostumer, pynt og festerne. Ligesom herhjemme i Danmark, hvor vi har fastelavn som en stor tradition, er Halloween ligeså stor i USA, måske endda endnu større. Det er alle steder, hvor der bliver holdt fester, parader og familiesammenkomster.
Halloween har da også spredt sig en smule ud i de danske hjem. Det ses mest ved, at der kommer græskar foran dørerne med udskæringer og at de bliver solgt i supermarkederne. Mange børn og voksne synes, det er enormt hyggeligt at skære ansigter, hyggelige som uhyggelige, i de mange græskar.
Hvorfor det lige præcis er græskarerne, jeg fremhæver, er fordi, produktionen af græskar er steget voldsomt og er måske endnu højere nu, end de tal, jeg kender til. I 2008 var produktionen på 400.000 græskar. I 2015 var den steget til det dobbelte, altså 800.000.